Og doden indtraf 16.08.

"Ud ad d?ren, rundt om hj?rnet, ned ad trapperne. Nu n?r vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad d?ren uden at sige farvel til personalet. Hun bem?rker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil d?, jeg vil d?, jeg vil d?. Der er aldrig nogen, der kan hj?lpe mig. T?rerne triller ned ad kinderne p? hende. Solen skinner udenfor p? en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige s? godt have v?ret torden og lyn. S? havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun f?lte indeni. Hun bem?rker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret s? godt? Hvordan kan vejret v?re godt? Verden er jo et forf?rdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der f?lger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft f?rste samtale i psykiatrien og har f?et at vide, at de skal vente yderligere tre uger p? den tid. P? dette tidspunkt har de allerede ventet en m?ned. Hun s?tter bare tempoet op og ?nsker sig langt v?k herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der f?r hendes hjerne til fortsat at s?tte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun d?. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige pr?cis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville v?re et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hj?lpe hende af med den her f?lelse. S? nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.